#007: Patienten
Måske har kunst, trods alt, en værdi der kan måles og vejes? I hvert fald er det bevist, at folk der regelmæssigt bliver udsat for kunst ved at besøge kunstmuseer lever 15 år længere end dem, der bliver hjemme.
I denne udgave af Third Ear går kliniske beviser og skabende kunst i symbiose når Tim Hinman præsenterer historier om kunst som helbreder og lindrer - om den virkning rum, farver, ord og musik har på kroppen.
Hør blandt andet om en digter, der flytter ind på Herlev hospital, om en læge, der kurerer sine patienter med klavermusik, og om børn, der forvandler deres sygdom til vilde dyr.
Mød digterne Claus Handberg Christensen og Ulrikka Gernes, professor dr.med. Lars Heslet, psykoterapeut og overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg og Third Ears Pejk Malinovski, der laver lydkunst med børn, forældre og pædagoger fra Skejby Sygehus.
Abonner på podcastenHent MP3
Doodle Project
Cecilia Westerberg tegnede til denne måneds program. Hun fik et par høretelefoner på og blyanter og tusch og tegnede mens hun lyttede til programmet for første gang.
www.ceciliawesterberg.blogspot.com





